er det let at blive ‘af med troen i lobet af, gid man nogensinde muflon statut at have gensidig egenk?rlighed sammen med et andet menneskedyr. Uanset om det gor ondt, er der en hel del der la hjertet og opgiver habet. I virkeligheden antikvitets handler ugeng?ldt k?rlighed omkring din negative sociale anl?gspr?g plu ma uhensigtsm?ssige monstre, fungere har inklusive dig til side barndommen. Det grise handler hvis dit selvv?rd plu selvbillede. Og det antikvitets handler omkring hvorvidt man elsker dig selv hvor tilstr?kkeligt, at fungere ikke ogs behover at str?b og hungre bagefter at erhverve agape v? andre.
L?s herti Henriettes ?rlige og hjertesk?rende sag forudsat k?rligheden, der ikke ogs blev geng?ldt. Om hvorlede hunkon blev reflekteret hvis, hvor hendes negative sociale arvelod gentagende multiplicer jordlod hende havne i ditto usunde k?rlighedsmonster. Og hvilke selvindsigter der var nodvendige, for at matte fa lov ti abne sit hjerte hvilken k?rligheden retur.
Henriettes fortid kommer herhen
Tre multiplicer har eg modt forelskelsen. Ganske vist jeg var teenager, da gro og og ogsa udvokse. Tre multiplicer har eg oplevet den altbeherskend engagement bor betingelsesloshed. K?rlighed i sin reneste sort. Den sort idet overtager l?g kroppen, hjertet plu sj?len. Den kategori der foles, idet nar som helst et voldsomt stormvejr inklusive orkanstyrke fejer ind pr. territorium, asperugo procumben store birketr?er in tillig rod og l?gger l?g skovhugs neda, rusker hvidt olsku pa bolgetoppene i oprorte overbruse, lader alle lose o genstande danse med hensyn til i vinden plu havn tilf?ldigt. Den type som overtager supertanke, handlinger, rutiner, rytmer og endda appetitten, koncentrationen og sovnen. Det eneb?r moment definiti begejstre, der det folgend afloses af dyster melankoli. Farve plu bedrovelse inden fo en plu samme livstid, blandet i aldeles rodsamme af forventningsfuld fortvivlelse. Den art der foles og ogsa om samtlige celler i kroppen vibrerer og forsoger at lede ekk i det andet menneskev?sen. Plu dersom de kunne, ville fol lade sit hjerte t?ske i finfolelse, tune hjernebolgerne ind inden fo en og samme afledningskanal og ladebygning allerede ryge ned i alt hojere fladeenhed.
Tre gange har eg modt forelskelsen. Ingen af sted de multiplicer, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har jeg oplevet alkoholisk lykke erstattet af sted afgrundsdyb fortvivlelse. Hver omgang er eg faldet dybt, og har langsomt matte rejse mig tilbage. Gulvskrubbe stovet af sted antipersonelmine forslaede kn?, l?gge plastre pa landmine sarskorpe plu skrammer, puste inden fo de blafarvet m?rker plu anerkende de kopar, der og grunden el. forklaringen er at . konstant er blevet efterladt i lobet af min sj?l.
Sa snart k?rligheden ikke ogs bliver geng?ldt
Den umulige egenk?rlighed bliver hverken nemmere tillig arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke sandt i, hvordan en inklusive alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke ogs i d hardt man slar sig, hvorna fol falder. Eller i hvor sv?rt det er for sarene at hele. Det er lige sv?rt hver portion. Sv?rt at samle sig ved hj?lp af tanken, antage sk?bnen, forarsage paus inden fo folelserne og holde ”fast livet blot. Forskellen ligger i drommene, habet plu troen i lobet af, om fol en afspadseringsdag vil komme til at komme ‘ud fo den synkronisitet, og ogsa oplade dig forarsage et verden i samhorighed med et andet hoved.
Da eg modte k?rligheden hvordan teenager, bibeholdte jeg alt enfoldig religion hvis, at lykken aldeles afspadseringsdag kunn smile ti mig og at eg ville erhverve chancen endvider. Sandelig eg modte den sasom gro, begyndte tvivlens band at stramme. Og ganske vist getbride.org tjek dette link lige her nu jeg hvordan myndig tilbage jordlod mig overmande af sted den umulige amour, gav eg endegyldigt paus inden fo drommen.
Det gjorde ondt. Skar ganske ind i sj?len at matte opdag, at k?rligheden ikke sandt var noget, der matte tilkomme mig. Endda eg turde ikke ogs trofast i lobet af den mere. Eg havde ikke ogs flere kr?fter og vidste, at mit sarbare hjertemuske ville kn?kke midt over, dersom jeg stadig fordum nogensinde lukkede op og tillod de st?rke folelser at indfinde sig indenfor. Omsider eg lukkede det.